Taarsted Træning afholder løbeevents i Søhøjlandet flere gange årligt. Nogle gange kun for løbere, som er i træningsforløb og andre gange for alle, der har interesse. Vi løber typisk 2-3 timer i skovene omkring Silkeborg og har som oftest et særligt fokus i det pågældende event (fx bakkeintervaller, nedløbsteknik eller brug af stave).
Lige nu er der ingen åbne events i kalenderen, men et event den 14. december for løbere, som er i træningsforløb hos Taarsted Træning.
Trailcamps er en mulighed for at træne intensivt og målrettet sammen med andre passionerede løbere flere dage i træk. Vi vil løbe ture sammen, men der vil også være mulighed for at tilpasse og justere - dvs. løbe længere, kortere, hurtigere eller langsommere afhængig af mål og forudsætninger.
Trailcamps giver optimale muligheder for at træne såkaldt back-to-back (relativt lange ture to eller flere dage i træk) og optimale muligheder for at træne og planlægge væske- og energiindtag. Da vi naturligvis ikke kan træne hele tiden, giver trailcamps’ene også gode muligheder for oplæg og samtaler vedrørende løbetræning og deltagelse i løb og naturligvis også for både hygge og udveksling af løbserfaringer og røverhistorier.
Drømmer du om at kombinere ferie med din passion for løb og træning, så er løberejser måske noget for dig. Løberejser arrangeret af Taarsted Træning går til steder med bjerge (fx Harzen eller Norditalien).
Ved at benytte min kontaktformular, accepterer du samtidig også min privatlivspolitik.
Ved at benytte min kontaktformular, accepterer du samtidig også min privatlivspolitik.